Jyske Bank har siden 2006 anbefalet investorerne at sælge ud af deres Pharmexa-aktier under påskud af, at man ikke havde tillid til teknologien, men noget tyder på, at banken nu repræsenterer en interesseret køber til det kriseramte biotek-selskab. Jyske Bank kan have en uheldig rolle i forbindelse med det kriseramte biotek-selskab Pharmexa og deres forgæves jagt efter ny kapital, skriver Børsen. Alt i mens Jyske Banks analytikere har talt Pharmexa-aktien ned, har banken nemlig samtidig haft en interesseret kunde, der angiveligt har overvejet at opkøbe hele eller dele af Pharmexas aktiviteter. Derfor kan der ifølge Jesper Lau Hansen, ekspert i kapitalmarkedsret, være tale om dobbeltspil fra Jyske Banks side. ”De generelle regler er, at der skal være informationsbarrierer, så den interne påvirkning ikke kan finde sted. Finansielle virksomheder er i dag så store og komplekse, at det i realiteten kan være svært at skille ad”, siger han.
Læs mere på business.dk.
27.02.2008. 08:04